Bestil genetisk materiale hos Statens genbank for husdyrgenetiske ressourcer

Tyresæd

I statens genbank bliver der blandt andet opbevaret sæd fra de gamle bevaringsværdige kvægracer.

Du kan se hvilke tyre indenfor de enkelte racer, vi opbevarer sæd for, samt om det er muligt at få udleveret sæd for den pågældende tyr her:

Oversigt over tyresæd i genbanken

Bestilling af tyresæd

Hvis du ønsker at benytte tyresæd fra Genbanken til dine avlsdyr, skal du bestille tyresæden via Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Dine avlsdyr skal opfylde de samme betingelser for racerenhed, som der stilles for at opnå dyretilskud.

Du kan se betingelserne i tilskudsguiden:

Tilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer

Du skal sende din bestilling til bevaringspostkassen@lfst.dk.

I din bestilling skal du oplyse: 

• Navn
• CHR-nummer
• Race
• Hvilke(n) tyr(e) du ønsker at anvende
• Stambogsnummer
• Antal doser
• Evt. hvornår tyresæden forventes anvendt
• Bemærk, at sæden kun må anvendes på renracede dyr.

Herefter behandler Landbrugs- og Fiskeristyrelsen din bestilling, og hvis denne godkendes, sender styrelsen sin tilladelse til udlevering til VikingGenetics.

VikingGenetics distribuerer tyresæden til din lokale inseminør, hvis du ikke selv har en beholder til tyresæden. Tyresæden er gratis, men VikingGenetics tager 50 kr./dose for håndtering og 150 kr. for distribution.

Bemærk, at VikingGenetics kun distribuerer tyresæd hver 14. dag, så sørg derfor for at foretage din bestilling i god tid.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen afholder sig fra at udlevere følgende tyresæd:

• Tyresæd, som der under 100 doser tilbage af, medmindre Bevaringsudvalget indstiller hertil.
• Tyresæd, som er klausuleret - dvs. produceret før 1991 og ikke sundhedstestet i overensstemmelse med med gældende anbefalinger.
• Tyresæd, som er dødt, jf. evt. laboratorietests.

Tyresæd produceret før 1991 vil i nogle tilfælde blive udleveret med forbehold for bakterieindhold og med information om evt. test af recipienter for enzootisk leukose virus.

Nye tyre

Bevaringsudvalget indstiller løbende tyre til sædproduktion til Genbanken.

Hvis du vurderer, at du har en tyr, som Bevaringsudvalget kunne have interesse i at bevare, skal du sende oplysninger om tyren - herunder stamtavle - til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lfst.dk).

Sæd til ikke-renracede hundyr

Hvis du ønsker at anvende sæd fra genbanken til hundyr, der ikke er renracede, skal du sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lfst.dk). I ansøgningen skal fremgå klart til hvilke hundyr, du ønsker at anvende sæden, og hvorfor du ønsker at anvende netop denne sæd. Du skal desuden vedlægge stamtavler for hundyrene.

Klausuleret tyresæd m.m.

Det fremgår af ovenstående liste, hvis en tyr er klausuleret eller hvis det af anden årsag ikke er muligt at få udleveret sæd fra den pågældende tyr.

Tyre, hvor der er mindre end 100 doser sæd tilbage, ligesom tyre, hvor sæden er tappet før 1991, og derfor ikke er sundhedstestet eller hvor sæden er dødt udleveres ikke. Sæd fra krydsningstyre udleveres heller ikke.

Sæden fra disse tyre opbevares primært i genbanken for at sikre generne for eftertiden, men også for at kunne anvendes i forskning og lignende.

Det er ikke muligt at få udleveret sæd til almindelig avl fra tyre, der er klausuleret.

Hvis du ønsker at få udleveret sæd fra en klausuleret tyr, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lfst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne tyr og ikke kan bruge sæd fra en af de ikke-klausulerede tyre.

Stamtavler og lignende

Stamtavler for Jyske Kvæg (tyre)

Stamtavler for SDM (tyre)

Stamtavler for RDM (tyre)

Afstamning på tyre i Genbanken - RDM

Avlsmatadorer RDM

Embryoner o.l.

I genbanken bliver der også opbevaret andet genetisk materiale end sæd. For eksempel er der en lille beholdning af kvægembryoner. Disse opbevares i genbanken for at sikre generne for eftertiden, men også for at kunne anvendes i forskning og lignende.

Det er ikke muligt at få udleveret embryoner til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret embryoner, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lbst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge dette genmateriale fremfor at avle på levende dyr eventuelt med sæd fra genbanken. 

Bemærk, at hvis du bruger en rugemor for et embryon, vil rugemoren ikke være berettiget til dyretilskud, hvis hun ikke overholder betingelserne for renracet avl - heller ikke selvom afkommet er 100 procent renracet.

Beholdninger af kvægembryoner

Ornesæd

Det er ikke muligt at få udleveret ornesæd til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret ornesæd, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lfst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne orne og ikke kan bruge sæd fra en levende orne. 

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvilke erfaringer du eller den person, som skal foretage insemineringen, har med at anvende ornesæd.

Beholdning af ornesæd

Svineembryoner

Svineembryoner opbevares primært i genbanken for at sikre generne for eftertiden, men også for at kunne anvendes i forskning og lignende.

Det er ikke muligt at få udleveret embryoner til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret embryoner, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lbst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge disse og ikke kan bruge levende dyr til din avl. 

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvordan du forventer at praktikken omkring anvendelse af embryonet skal foregå. Det skal blandt andet fremgå hvilke kompetencer personen som skal foretage indsættelsen af embryonet har.

Beholdning af svineembryoner

Hingstesæd

Det er ikke muligt at få udleveret hingstesæd til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret hingstesæd, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lfst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne hingst og ikke kan bruge sæd fra en levende hingst. 

Beholdning af hingstesæd 

Hesteembryoner

Der opbevares ikke hesteembryoner i genbanken.

Væddersæd

Det er ikke muligt at få udleveret væddersæd til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret væddersæd, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lfst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne vædder og ikke kan bruge sæd fra en levende vædder. 

Beholdning af væddersæd

Fåreembryoner

Fåreembryoner opbevares primært i genbanken for at sikre generne for eftertiden, men også for at kunne anvendes i forskning og lignende.

Det er ikke muligt at få udleveret embryoner til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret embryoner, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lfst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge disse og ikke kan bruge levende dyr til din avl.

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvordan du forventer at praktikken omkring anvendelse af embryonet skal foregå. Det skal blandt andet fremgå hvilke kompetencer personen som skal foretage indsættelsen af embryonet har.

Beholdning af fåreembryoner

Bukkesæd

Det er ikke muligt at få udleveret bukkesæd til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret bukkesæd, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lfst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne buk og ikke kan bruge sæd fra en levende buk. 

Beholdning af bukkesæd

Gedeembryoner

Der opbevares ikke embryoner fra geder i genbanken.

Kryokonservering betyder opbevaring af organer eller væv ved meget lave temperaturer. I bevaringsøjemed kan man fra de truede arter opbevare sæd, embryoner (befrugtede æg), oocyter (æg), testikelvæv (forstadier til sæd) og i princippet også blot væv (hud eller lign).  

Opbevaringen sker typisk i flydende kvælstof ved minus 196 grader celsius.

De primære formål med kryokonservering er:  

• At understøtte bevaringsarbejdet i den levende population. Ved at virke som back-up, hvis der opstår problemer med for eksempel indavl eller genetisk betingede sygdomme, og som hjælp til at øge eller vedligeholde den effektive populationsstørrelse og reducere genetisk drift.
• At kunne genetablere/rekonstruere en race, hvis den af en eller anden årsag forsvinder/uddør. 
• At have en genetisk ”back-up” af forudgående generationer, som kan benyttes til at tilføre husdyravlen egenskaber som er gået helt eller delvist tabt i det løbende avlsarbejde, men som af en eller anden grund atter bliver af stor vigtighed. 
• At tjene forskningsmæssige formål. Eksempelvis bestemmelse af populationens genetiske struktur på et givet tidspunkt, eller screening for kromosomsegmenter eller gener med stor effekt på egenskaber med multifaktoriel nedarvning (QTL).  
• Handlingsplanen for kryokonservering er koncentreret om indsatsen i relation til de truede gamle danske husdyrracer.

Statens genbank blev grundlagt i 1971, og er én af de ældste i verden. Genbanken skal blandt andet sikrer, at det er muligt at bevare en kopi af et bestemt dyremateriale uden risiko for indavl eller tilfældig tab af gener.

Der opsamles løbende genetisk materiale fra både de gamle og de moderne husdyrracer. Det er primært sæd, der bliver opbevaret, men også ubefrugtede æg og embryoner fra de betydende husdyrarter (kvæg, svin, får, geder og heste) bliver nedfrosset (læs mere om kryokonservering ovenfor).

Der gemmes så vidt muligt genetisk materiale fra et meget bredt udsnit af de enkelte racer, så deres gener kan blive bevaret for eftertiden.  

Det er staten, der ejer og administrerer genbanken. Bevaringsudvalget for genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer rådgiver staten om, hvordan genbanken skal videreføres og udbygges, samt hvordan det opbevarede materiale bør anvendes.   

For at understøtte bevaringsarbejdet i den levende population er det for enkelte af husdyrracerne muligt at få udleveret genetisk materiale (primært sæd). Læs mere om hvilke betingelser, der er for udleveringen for de enkelte racer ovenfor.