Krav til brugen af plantepas i EU

Der kan anvendes fire forskellige modeller af plantepas

• Plantepas til omsætning i EU
• Plantepas til omsætning til beskyttede zoner i EU
• Plantepas kombineret med et certificeringsmærke til omsætning i EU
• Plantepas kombineret med et certificeringsmærke til omsætning til beskyttede zoner i EU.

Model af plantepas

Fælles for alle 4 modeller, er at EU- flaget skal være afbilledet, og der skal stå 'Plantepas /Plant passport'. Derudover skal plantepasset også oplyse informationerne A-D.

• A) Botaniske navne for den eller de pågældende planter eller planteprodukter.
• B) Medlemsstaten, hvor operatøren, som udsteder plantepasset, er registreret (iso-landekode) + operatørens registreringsnummer (f.eks. DK-12345).
• C) Sporbarhedskode (bogstav-, tal-, eller bogstav- og talkode), der identificerer handelsenheden.
• D) Oprindelsesmedlemsstaten (iso-landekode) hvis denne er forskellige fra B.

Det er valgfrit, om plantepas-oplysningerne indrammes eller ej, så længe de er tydeligt adskilt fra eventuelle andre oplysninger på etiketten og er udfyldt med tydelige, uudviskelige blokbogstaver eller maskinskrift.

Plantepasset gør det muligt at spore planterne tilbage til producenten. Det kan være afgørende for at finde tilbage til smittekilden, hvis man finder en plante angrebet af en karantæneskadegører eller en reguleret ikke-karantæneskadegører (RNQP'er).

I bilag 13 og 14 til EU's beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere kan du finde lister med planter og plantemateriale der skal være forsynet med plantepas ved flytning inden for EU og i beskyttede zoner. 

• Bilag 13 lister planter og plantemateriale, der skal være forsynet med plantepas ved flytning indenfor EU
• Bilag 14 lister planter og plantemateriale, der skal være forsynet med plantepas ved flytning til beskyttede zoner i EU

Dokumentation for sporbarhed

Du skal opbevare dokumentation, der kan sikre sporbarheden af et givent planteparti i 3 år. Kravet gælder både producenter af planter, omsættere af planter og virksomheder, der køber plantepaspligtige planter til erhvervsmæssig anvendelse.

Du behøver ikke gemme selve plantepasset, men skal blot sikre, at de krævede oplysninger er gemt. Indgår oplysningerne eksempelvis i en faktura eller anden følgedokumentation, er det nok at gemme denne dokumentation.

Dette gælder også for virksomheder, der udsteder plantepas kombineret med certificeringsmærke. Læs mere om kravene til opbevaring af dokumentation i ”Vejledning om brugen af plantepas” afsnit 6.

Du skal også opbevare ugyldige plantepas, der er fjernet fra en enhed, og eventuel dokumentation for undersøgelser, såsom laboratorieundersøgelser, i 3 år.

Gem disse oplysninger

For virksomheder, der udsteder et plantepas, skal dokumentation om følgende gemmes i minimum 3 år for at sikre sporbarheden:

• Oplysninger om operatøren, som har leveret handelsenheden, hvis du ikke selv har produceret handelsenheden.
• Oplysninger om den operatør, som du har leveret handelsenheden til.
• De oplysninger, som plantepasset indeholder.

Gem også resultatet af laboratorieanalyser udtaget ved mistanke om karantæneskadegørere eller regulerede ikke-karantæneskadegørere i 3 år

Hvis plantepasset på en enhed ikke overholder kravene og ugyldiggøres, skal det fjernes fra enheden, og det ugyldiggjorte plantepas eller oplysningerne på det opbevares i minimum 3 år.

For virksomheder, der ikke har behov for at udstede plantepas, men alene omsætter partier, der ikke skal opdeles og allerede er forsynet med plantepas, er det tilstrækkeligt at opbevare dokumentation for køb og salg (dvs. pkt. 1 og 2 herover).

For at blive godkendt til at udstede plantepas skal virksomhederne kunne dokumentere deres plantesundhedsfaglige kompetencer. Disse kompetencer omfatter viden om særligt alvorlige planteskadegørere, Derudover skal der udarbejdes en handlingsplan til brug ved fund eller mistanke om fund af særligt alvorlige planteskadegørere i produktionen.

Dokumentér din virksomheds viden om plantesundhed

Plantesundhedsforordningen stiller krav til den professionelle operatørs kompetencer og tilsyn med sin egen produktion. Målet er at forebygge angreb af planteskadegørere og sikre plantesundheden.

Hold øje med de kritiske punkter 

Hvis du producerer eller omsætter planter til plantning og skal udstede plantepas ved salg, skal du identificere de kritiske punkter af relevans for plantesundheden og føre tilsyn ud fra dem løbende.

Du skal identificere de faser og arbejdsgange i din virksomhed, hvor der kan være risiko for at indføre og sprede regulerede skadegørere, eller hvor sporbarheden kan gå tabt, hvis procedurerne, kompetencerne og tilsynet ikke er på plads. Det kan f.eks. være ved modtagelse, dyrkning, formering, flytning, ompotning eller pakning til forsendelse, at der kan være behov for særligt fokus.

Omfanget af og fokus under tilsynet vil bl.a. afhænge af virksomhedens aktiviteter og hvilke arter du producerer eller omsætter. Husk at sikre gode plantesundhedskompetencer hos jeres tilsynsansvarlige personale.

Der bør eksempelvis:

• Gennemføres et tilsyn af planterne og af sporbarheden til leverandør, når der importeres eller indkøbes planter, og
• føres løbende tilsyn med produktionen med fokus på relevante skadegørere.

Dokumentér dit tilsyn

Tilsynets gennemførelse og resultater skal noteres og dokumentationen gemmes i minimum 3 år. Tjek af dokumentation vil indgå i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens plantesundhedskontrol og kontrolløren vil gennemgå det sammen med jer.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har udarbejdet to skabeloner. Du kan tilrette skabelonen, så den afspejler kritiske punkter i din virksomhed og anvende den til at dokumentere dit tilsyn.

To skabeloner til at dokumentere dit eget tilsyn

Sundhedskravene til planter er som hovedregel ens i alle EU lande. Visse skadegørere, de såkaldte regulerede ikke-karantæneskadegørere (RNQP-er) forekommer i visse EU-medlemsstater, men må ikke findes på planter, der omsættes. 

En medlemsstat kan opnå øget beskyttelse mod indslæbning af en RNQP’er, hvis de vælger at blive beskyttet zone for den. Det forudsætter, at skadegøreren ikke forekommer i hele eller dele af medlemsstaten. Det skal bekræftes ved årlige undersøgelser.

Der er øgede krav til inspektion og mærkning af værtsplanter, der flyttes til og indenfor den beskyttede zone.

Danmark er pt. ikke beskyttet zone for skadegørere.

Oplysninger om beskyttede zoner og beskyttet zone skadegørerne, samt kravene ved flytning til beskyttede zoner er beskrevet i bilag 3, bilag 9, bilag 10 og bilag 14 til EU's beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere.

Krav til planter til beskyttede zoner

Den enkelte producent og omsætter, og det enkelte lands plantesundhedsmyndighed skal være opmærksomme på kravene til planter, som sendes til beskyttede zoner.

Det kan indebære, at der skal være udført en ekstra avlskontrol før visse planter kan sendes til en beskyttet zone, som det er tilfældet for formerings- materiale af Begonia, Euphorbia pulcherrima og Hibiscus, der ønskes solgt til beskyttede zoner for Bemisia tabaci. Denne kontrol supplerer Landbrugs- og Fiskeristyrelsens almindelige avlskontrol.

For nogle skadegørere kan kravene til salg til en beskyttet zone være så strenge, at de ikke kan opfyldes. Det betyder blandt andet, at ildsotværtsplanter fra Danmark ikke kan sendes til de beskyttede zoner for denne skadegører.

Plantepas som dokumentation

For planter til plantning, der omsættes til eller indenfor beskyttede zoner, anvendes et plantepas til at dokumentere, at planterne eller planteproduktet overholder kravene til indførsel i beskyttede zoner.

Inden et beskyttet-zone plantepas kan udstedes (pz plantepas), skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsens officielle kontrol have vist, at kravene er opfyldt. Dette skal fremgå af kontrolrapporten.

Oversigt over beskyttede zoner, og for hvilke værtsplanter og skadegørere de er beskyttet zone for

For planter, er plantepasset den officielle mærkeseddel, som viser, at planterne og planteprodukterne er underlagt officiel kontrol på produktionsstedet og fundet frie for EU-karantæneskadegørere og overholder tolerancerne for regulerede ikke-karantæneskadegørere for de pågældende kategorier af planter.

Hvis der anvendes potter med fortrykte plantepas (uden sporbarhedskode), kan disse ikke attestere den plantesundhedsmæssige status, da de har siddet på planten fra start og dermed ikke attesterer, at der er foretaget en nøje plantesundhedsmæssig undersøgelse af planterne. Derfor skal handelsenheden også udstyres med et (samle-)-plantepas på leveringstidspunktet. Fortrykte plantepas på potter er kun en mulighed, når planten er færdigpakket til den endelige forbruger og ikke kræver sporbarhedskode.

Hvis planterne anbringes i plastikposer, der er fortrykte med plantepas mm. er det ikke nødvendigt også at sætte et samlet plantepas på handelsenheden. Det skyldes, at plastikposen sættes på til slut, og kan attestere at de plantesundhedsmæssige krav til planten er overholdt.

Hvis der findes EU-karantæneskadegørere eller skadegørere omfattet af hasteforanstaltninger i et parti planter, som du har videresolgt, er det dit ansvar at underrette de personer i handelskæden, der har modtaget planterne og informere dem om, hvad de skal gøre for at undgå yderligere spredning af skadegøreren.

Plantepasset kan kombineres med leverandørdokumentet og inkluderes i følgedokumentationen så længe det opfylder kravene til format og sidder på salgsenheden.

I tilfælde hvor hele lastbilens last udgør den pågældende handelsenhed og der dermed kun er udstedt ét plantepas, må plantepasset ligge i lastbilens førerhus, når handelsenheden flyttes. Hvis der er flere handelsenheder i lasten, skal plantepasset sidde på de enkelte handelsenheder.

Når læggekartofler flyttes fra bedriften, de er produceret på, skal de følges af et plantepas. Før et parti læggekartofler kan sælges, skal partiet certificeres og mærkes med certificeringsmærke. Begge mærker er officielle mærkesedler. Når læggekartoflerne er certificerede, kombineres de to officielle mærkesedler og kaldes for plantepas kombineret med certificeringsmærke.

Både plantepasset der bliver brugt før certificering og plantepas der kombineres med certificeringsmærket er officielle dokumenter, der attesterer, at kravene til avl og omsætning af læggekartoflerne, som anført i kartoffelbekendtgørelsen, er overholdt.

Virksomheder, der er autoriserede i henhold til kartoffelbekendtgørelsen som præbasisavler, basisavler eller sorterervirksomhed, skal være godkendt til at udstede plantepas.

Det er kun sorterervirksomheder, der kan udstede plantepas kombineret med certificeringsmærke. Sorterervirksomheder skal selv skaffe sig de fornødne plantepas og overholde de gældende regler. Plantepassene kan erhverves færdigtrykte hos trykkerier, hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller sorterervirksomheder kan autoriseres til selv at udstede dem.

Anvendelse eller trykning af gule plantepas som bruges til mærkning af forsøgsmateriale og sorter under afprøvning kræver en særlig tilladelse fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Frø af nogle plantearter, skal være forsynet med plantepas, når de markedsføres og/eller flyttes. Vær opmærksom på, at det kun gælder frø til erhvervsmæssig anvendelse. Vær også opmærksom på at kravet om plantepas kan være afhængig af formålet med frøene, fx om de skal bruges til produktion af prydplanter, frugtplanter, grøntsagsplanter mv.

Disse arter kan være omfattet af krav om plantepas:

• Brassica napus
• Brassica rapa
• Capsicum annuum
• Glycine max
• Helianthus annuus
• Linum usitatissimum
• Medicago sativa
• Phaseolus coccineus
• Phaseolus vulgaris
• Pisum sativum
• Prunus armeniaca
• Prunus avium
• Prunus cerasus
• Prunus domestica
• Prunus dulcis
• Prunus persica
• Prunus salicina
• Sinapis alba
• Solanum lycopersicum
• Vicia faba
• Allium spp.
• Oryza sativa
• Pinus spp.
• Pseudotsuga menziesii

Frø i småpakninger, der ikke er til erhvervsmæssig brug, er undtaget.

Frø af fire plantearter skal være forsynet med plantepas, når de sælges i partier til et land, der er godkendt som beskyttet zone:

• Beta vulgaris
• Castanea spp.
• Gossypium. spp
• Mangifera spp.

Oversigten over hvilke arter, der er plantepas-pligtige ved handel med frø, fremgår også af bilag 3 i Vejledning om brugen af plantepas.