Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er som ressortmyndighed forpligtet til at gennemføre den nødvendige fiskeriregulering med det formål at leve op til habitatdirektivets bestemmelser og målsætninger. Det er med udgangspunkt i denne forpligtelse, at der tilbage i 2011 blev igangsat arbejdet omkring beskyttelse af rev i de udlagte Natura 2000-områder.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri drøfter kommende initiativer og konkrete fiskerireguleringstiltag med medlemmerne af ministeriets ”Dialogforum for Natura 2000 og Havstrategi”, hvor både fiskerierhvervet, grønne organisationer og andre interessenter er repræsenteret.
Her kan du finde en samling af brochurer og downloade de positioner, som tegner Natura 2000-områderne, med tilhørende fiskerirestriktioner, i dit lokalområde:
Bemærk at dette er et nyt tiltag fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens side.
Samlingen er ikke komplet. Der vil løbende blive tilføjet nye links.
Vi forventer at tiltaget, på længere sigt, vil give dig som bruger, en lettere adgang til information om beliggenheden af Natura 2000-områderne og de tilknyttede fiskerirestriktioner.
Læsø, særlige Natura 2000-områder med fiskerirestriktioner
Frederikshavn, særlige lokale regler og Natura 2000-områder med fiskerirestriktioner