Træemballage kan indeholde plantesygdomme og skadegørere. Derfor stilles der i EU krav om, at importeret træemballage skal overholde den internationale standard ISPM 15.
Disse krav gælder uanset, om træemballagen bruges til at transportere varer eller ej.
Generelt om import af træemballage
For at forhindre spredning af plantesygdomme og skadedyr skal træemballage behandles efter ISPM 15-standarden, fx ved varmebehandling og afbarkning. Emballagen skal mærkes med et ISPM 15-mærke som dokumentation.
International ISPM 15-standard
Som importør er det dit ansvar at sikre, at træemballagen overholder standarden, og vi opfordrer, at du informerer din leverandør om vigtigheden af, at træemballagen overholder ISPM 15-standarten. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt Toldstyrelsen foretager stikprøvekontrol af importeret træemballage for at sikre overholdelse af kravene.